Pleje af træer

Der kan være mange grunde til at lade professionelle stå for varetagelse af de grønne områder.

Tid er en vigtig faktor, men derudover har det ofte en essentiel betydning, at planter og træer får den rette behandling.

Beskæring af træer og buske

For at få det bedste ud af dine planter, kan det somme tider være en god idé at beskære dem. 

Det kan f.eks. være, hvis der er grene, som er beskadiget eller visne, eller for at fjerne vildskud og rodskud.

Det kan også være, at planten er blevet for stor. Eller det kan være for at forynge planten, så den bliver tæt forneden og ikke for høj, eller for at give den en bestemt form, f.eks. ved at forme den langs en rosenbue eller ved at formklippe hække.

Når det gælder frugttræer, vil en beskæring kunne hjælpe til at holde træet i en højde, hvor frugterne kan nås, og samtidig give større frugter, der modner bedre.
 

Træfældning, topkapning og stubfræsning

Har du et træ i haven, der efterhånden er blevet så stort, at det skygger for huset, vokser ind i elledninger eller vokser ud over veje, kan en topkapning eller fældning være løsningen.

Ved en topkapning, kappes toppen af træet i mindre bidder. Denne metoder benyttes også ved fældning af træer med en sådan størrelse og placering, at det ikke er muligt at fælde dem fra jorden. Herved skånes den omkringliggende have, huset, garagen el.lign.

Træstubben fræses væk efterfølgende.

Sikkerhed og smukke resultater

Vi råder over en stor mængde materiel såsom kraner, lifte, træflytningsmaskiner samt flishuggere og rodfræsere.

Ved beskæring og topkapning af træer bruger vi også lift. Nogle gange klatres også op i træerne med specialudstyr, hvorfra arbejdet udføres.

Alle vores anlægsgartnere er professionelle og omhyggelige. Vi sætter sikkerheden og planternes velfærd højt, og vi rydder altid op efter os. Og vi har naturligvis orden på alle forsikringsforhold.

Hos Oxholm ApS Anlægsgartnere varetager vi plejen af hække, træer og buske med flotte resultater til følge.

Kontakt os for tilbud

Udfyld formularen, så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud inden for 24 timer.