Profil
Carl Otto Jensen startede i 1968 egen virksomhed som brolægger og anlægsgartner. Firmaet voksede støt og roligt til 10-15 medarbejdere, og i 1986 blev virksomheden omdannet til ApS, og skiftede navn til Carl Otto Jensen & Co. ApS.
I 1993 trådte Anlægsgartnermester Thøger Oxholm Jensen ind som medejer, og 2 år senere overtog Thøger Oxholm Jensen hele virksomheden. Thøger Oxholm Jensen havde siden 1987 drevet anlægsgartnervirksomhed i Fredericia, og dette firma fortsatte uforandret, men selvfølgelig med et tæt samarbejde virksomhederne imellem. I 1999 samlede vi det hele på Birkemosevej 168 i Kolding og fusionerede de 2 virksomheder gradvis over nogle år hvor det så kom til at hedde Oxholm ApS
Firmaet består idag af 7-8 medarbejdere, heraf 1-2 elever da vi altid har bestræbt os på at tage vores del af ansvaret med at få uddannet nye dygtige anlægsgartnere. Ofte opretter vi kombinationsaftaler med kirkegårde eller offentlige arbejdsgivere, så vi kan sikre at vores elever får en bred faglighed. Der er flere af vores tidligere elever/medarbejdere der i dag driver egen virksomhed, og det giver en oplagt mulighed for at samarbejde om specialopgaver.
Vi har altid bestræbt os på at drive en virksomhed hvor tillid, troværdighed, ansvarlighed kombineret med kreativitet og godt håndværk, skaber tilfredse kunder.
